Et stenkast fra Roskilde Domkirke, på hjørnet af Skomagergade og Gullandsstræde, ligger den hyggelige oste- og delikatessebutik Caseus. Når man træder ind ad døren, et par trin under gadeniveau, overvældes man af et overdådigt syn af utallige oste, pølser og alverdens andre delikatesser. Der dufter af nybagt brød, af ost og måske en smule af kaffe. Butikken bugner af lækkerier, og det kan være svært at vælge mellem dem.

Så er det heldigt, de søde mennesker bag disken tilbyder én smagsprøver, til man finder det, der smager som en bid af himlen. Vil du vide mere, så læs videre om Caseus Ost & Delikatesser på Dit Roskildes partnerside lige her. Vores fotograf, Anne Beth Witte, var forbi forretningen, så tag et kig med her.