Af Jan Bjergskov Larsen, SF Folketingskandidat Region Sjælland

Nej, desværre lyder det for godt til at være sandt. Regeringen foreslår at 20. mia. kr. bruges på at etablere en helt ny bydel i København – Lynetteholmen med plads til 35.000 boliger.

Statsministerens argument er direkte citeret at ”bygger vi flere boliger, vil det alt andet lige trække priserne med eller holde dem i ave, så flere får råd til at bo i byen”.

Jan Bjergskov Larsen, pressefoto
I flere omgange har den nuværende regering flyttet statslige arbejdspladser ud fra København men det har været en meget dyr affære. Nu vil regeringen, så lave endnu flere boliger, så endnu flere får mulighed for at bosætte sig i København. Det hænger ikke sammen.

Regeringen burde fx sætte en stopper for boligprisernes himmelflugt, ved bl.a. at ændre på lånemulighederne (fx afdragsfrie lån), regeringen burde fx give landkommunerne flere penge i bloktilskud, så kommunerne ikke var tvunget til at administrere regeringens nedskæringer.

Det skal gøres attraktivt også at være borger i landdistrikterne – 20. mia.kr. kunne gøre rigtig meget gavn.

Del på sociale medier