Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet September 28, 2018 til Oktober 09, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Ordensbekendtgørelsen – Jernbanegade, Roskilde
Kl. 0510 sigtede politiet en lettere spirituspåvirket, 17-årig mand fra Taastrup for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet han havde svært ved at efterkomme politiets påbud om at forlade stedet for at skabe ro i gaden. Til sidst gik han dog sin vej, men udtalte nedladende sætninger til de tilstedeværende politimænd. Han blev derfor anholdt kortvarigt for at få ro i gaden, men kan nu forvente at få tilsendt en bøde som afgørelse på sagen.

Spirituskørsel med høj promille – Søndre Ringvej, Roskilde
kl. 1200 fik politiet en anmeldelse via alarm 112 om, at en personbil kørte til fare for den øvrige færdsel. Politiet kørte til stedet og fandt en lettisk indregistreret personbil med to personer i bilen. Føreren var en 28-årig mand fra Letland, der var kraftigt påvirket af alkohol. Han deltog i en alkometertest, der viste over 2,0 promille. Han blev derfor anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse. Politiet beslaglagde bilen, som der ifølge færdselslovens regler er mulighed for, når promillen er så høj. Når resultatet af blodprøven foreligger, er det op til retten at afgøre, om han skal i fængsel for sin kørsel og om han får sin bil igen.

Med i bilen var en ven til føreren, en lettisk yngre mand, som også var påvirket af alkohol. Han havde nu mistet sin kørelejlighed, idet politiet havde anholdt hans ven og taget bilen. Politiet fik kl.1506 en anmeldelse om , at pas sageren nu gik på vejen og var til fare for trafikken. Han blev fulgt væk fra vejen og sat på en bænk, hvor han kunne vente til hans anholdte ven igen blev løsladt.

Voldelig optræden i bus – Bistrupvænge, Roskilde
kl. 1721 anmeldte en buschauffør, en 47-årig mand fra Ringsted, at han kørte som chauffør i rute 207 fra Roskilde station til Osted. Under kørslen opstod en uenighed imellem chaufføren og en passager. Efter chaufførens opfattelse blev passageren sur over, at chaufføren havde skyndt på passageren. Passageren blev meget aggressiv og tog chaufførens briller, som han kastede mod jorden, mens han sagde, at han ville vente på chaufføren ved et bustoppested. Dette opfattede chaufføren som en trussel.

Passageren beskrives som: mand, dansk af udseende, 50-55 år, ca. 180 cm høj,almindelig af bygning, kort lyst hår. Han var iført jeans og blå jakke.

Lokalpolitiet i Roskilde vil gerne høre fra eventuelle vidner, der var til stede under optrinnet i bus nr. 207 fra Roskilde station til Osted omkring kl. 1650 tirsdag eftermiddag. Kontakt politiet på telefon 114.

Færdselsuheld – Køgevej/ Lufthavnsvej, Roskilde
Kl.1908 blev politiet via alarm 112 sendt til færdselsuheld imellem en motorcykel og en fodgænger. Motorcyklisten, en 37-årig mand fra Havdrup, kørte ad Køgevej mod syd og fodgængeren, en 23-årig mand fra Roskilde, trak sin cykel på cykelstien i samme retning. Fodgængeren havde høretelefoner i ørerne, og da han ønskede at gå over Køgevej mod Lufthavnsvej gik han ud på kørebanen foran motorcyklisten, der ikke kunne nå at standse. Motorcyklisten påkørte derfor af fodgængeren, der blev kastet ca. 15 meter væk, og hans cykel blev kastet ca. 30 meter væk. Motorcyklisten kørte som følge af kollisionen over i modkørende vejbane, hvor den ramte en modkørende varebil. Fodgængeren kom alvorligt til skade og blev hentet i helikopter. Det viste sig senere, at han fik punkteret en lunge og pådrog sig flere knoglebrud, men han er uden for livsfare. Motorcyklisten kom ikke alvorligt til skad e men p drog sig knubs som følge af uheldet. Køretøjerne blev kraftigt beskadiget. Der blev tilkaldt en bilinspektør til at undersøge uheldsstedet. Der blev rutinemæssigt udtaget blodprøve at motorcyklisten. Nu afventer politiet resultatet af den udtagne blodprøve og bilinspektørens erklæring, før der tages stilling til, om nogen skal straffes i anledning af uheldet.

Færdselsuheld – Klosterengen / Ternevej, Roskilde
Kl. 0908 havde en 43-årig kvinde fra Kalundborg kørt i sin personbil ad Klosterengen mod nordøst, da hun ville svinge til højre i krydset ved Ternevej. Under svingningen blev hun ramt på højre bagskærm af en 32-årig mand fra Roskilde, der kørte på cykel i samme retning, og som skulle ligeud i krydset. Cyklisten væltede som følge af sammenstødet og blev efterfølgende bragt på skadestuen, men han var sluppet fra uheldet med diverse knubs. Bilisten kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres strafferetligt.

Butikstyverier – Roskilde
Kl. 1740 anmeldte en 33-årig mand fra Roskilde, at en kvinde var tilbageholdt uden for butikken som mistænkt for tyverier fra flere butikker. Politiet fik kontakt til en 34-årig kvinde fra Valby, som havde var i besiddelse af forskellige varer med prismærker fra flere butikker. Anmelderen forklarede, at han havde bemærket kvinde opføre sig mærkeligt ved isenkræmmerforretningen, hvorfra hun havde taget en trøje og lagt den i en medbragt taske. Han tog derefter kontakt til kvinden, som blev tilbageholdt. Det viste sig, at den mistænkte ud en trøje til 410 kr. fra isenkræmmerforretningen også var i besiddelse af en taske til 559 kr. fra en lædervarebutik og diverse beklædningsgenstande til 277 kr. fra et supermarked. Kvinden blev sigtet for disse tre tilfælde af butikstyverier og vil senere høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Tricktyveri – Gartnervang, Roskilde
Kl. 1136 anmeldte en 75-årig kvinde fra Roskilde, at hun ca. 10 minutter tidligere havde haft uventet besøg af en fremmed kvinde, der fik narret den 75-årige til at lukke hende ind. Yderdøren blev dog ikke lukket, og medens den 75-årige og den fremmede kvinde opholdt sig i køkkenet, har en ukendt person sneget sig ind. Da den fremmede havde forladt stedet, opdagede den 75-årige, at hun havde fået stjålet kontanter og smykker. Den fremmede kvinde blev beskrevet som: A: Kvinde, Dansk af udseende, 25-30 år, 160-160 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Dansktalende mulat, Talte: Dansk, Iført: hvid langærmet trøje, sort vest, lange bukser, grå kasket. Politiet fandt ikke kvinden og beder nu om hjælp til opklaring af sagen.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket kvinden i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.</e m>

Anmeldelse om voldtægt – Ny Østergade, Roskilde
Kl. 0227 anmeldte en mand, at han på vej hjem fra byen var blevet opsøgt af en grædende, 14-årig pige fra Haslev, der oplyste, at hun var blevet voldtaget på en p-plads på Ny Østergade. Hun havde på et diskotek mødt en mistænkt, som hun var fulgtes med til p-pladsen, hvor han gennemførte fuldbyrdet voldtægt mod hende. Politiet sørgede for, at offerets forældre blev underrettet om sagen, og at hun efterfølgende blev undersøgt på Center for Voldtægtsofre i København. Den mistænkte i sagen beskrev hun som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 18-20 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Kronraget / skaldet, Hårlængde: Kronraget, Yderligere kendetegn: Mørkt kort fuldskæg, røg Prince Light., Talte: Dansk med accent, Iført: Mørke bukser, mørk t-shirt. De sociale myndigheder blev også underrettet om sagen, hvor offeret senere skal videoafhøres for at få klarlagt detaljerne i sagen.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt på p-pladsen i tiden kort før anmeldelsen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Spirituskørsel – Ejboparken, Roskilde
Kl. 2038 anholdt og sigtede politiet en 30-årig mand fra Roskilde for spirituskørsel i en personbil, som politiet ville kontrollere på grund af en mindre lygtefejl. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Færdselsuheld / spirituskørsel – Vor Frue Hovedgade, Vor Frue, Roskilde
Kl. 2303 rykkede politiet ud til et færdselsuheld, hvor en bilist var forulykket og havde påkørt bl.a. en lygtepæl. På uheldsstedet traf politiet den forulykkede personbil, der ved uheldet var blevet ført af en 31-årig mand fra Næstved. Han var påvirket af spiritus og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Der var ikke andre trafikanter involveret i uheldet, der skete, da den 31-årige af ukendte årsager mistede kontrollen over bilen. Han påkørte ud over lygtepælen også en elboks, et hegn og en hæk. Den 31-årige, der var uskadt, blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Politiet har dog en forventning om, at hans alkoholpromille i blodet vil være så høj, at han vil miste førerretten. Derfor inddrog politiet straks hans førerret, således at han ikke længere må køre bil. Når blodprøven er analyseret,
hører
han nærmere fra politiet med hensyn til sagens afgørelse.

Grov vold – Sortebrødreplads, Roskilde
Kl. 0429 blev en 23-årig mand fra Taastrup slået i hovedet med en flaske af tre personer, der også sparkede offeret, da han var faldet omkuld. To årvågne dørmænd, som var på vej hjem, hørte flasken blive knust og så efterfølgende tre mistænkte flygte fra stedet i retning mod Folkeparken. Politiet ledte forgæves efter de tre mænd, der blev beskrevet som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: Sort dunjakke; B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: Sort dunjakke, og C: Mand, Dansk af udseende, 20-25 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk, Iført: Northface-jakke med sorte skuldre og gul krop. Offeret blev bragt til skadestuen i Køge, men blev udskrevet efter undersøgelse og behandling.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket de tre mistænkte i området, under flugten eller som kan give oplysninger om deres identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Spirituskørsel – Ringstedvej, Roskilde
Kl. 1655 anholdt og sigtede politiet en 38-årig mand fra Skælskør for spirituskørsel i en personbil, hvor han medbragte sit 9-årige barn på forsædet. Den 38-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Da barnet var med under kørslen, udfærdigede politiet tillige en socialrapport, som sendes til barnets hjemkommune til underretning om sagen.

Mistænkelig mand – Bymarken, Roskilde
Kl. 0941 fik politiet en henvendelse fra en opmærksom borger, som undrede sig over, at den samme mand nu for anden dag i træk gik rundt i kvarteret og bl.a. medbragte en sort affaldssæk over den ene skulder. Bekymringen opstod, fordi der på det seneste havde været nogle indbrud i boligerne i området. Politiet fandt dog ikke manden, som ud fra signalementet formodedes at være en 35-årig mand fra Roskilde. Han er flere gange tidligere blevet truffet i området under lignende omstændigheder og uden egentlige gøremål. Politiet videregav denne information til kommunens opsøgende team til eventuel yderligere hjælp til manden.

Færdselsuheld – Ringstedvej, Roskilde
Kl. 1227 var der sket et færdselsuheld på Ringstedvej i lyskrydset ved afkørsel 13 fra Holbækmotorvejen, idet to bilister var stødt sammen. Det viste sig, at en 55-årig mand fra Brørup kørte i en personbil ad Ringstedvej mod syd, da han stødte sammen med en anden personbil ført af en 45-årig kvinde fra Roskilde. Hun var kommet fra motorvejsafkørslen og var kørt ud på Ringstedvej i det lysregulerede kryds. Politiet har optaget rapport om uheldet for at undersøge, om nogen af parterne kan have kørt frem mod rødt lys. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet.

Indbrud i perioden
Dyssegårdsvej, Gadstrup
Holmevej, Gundsømagle
Veksø Blindgyden
Gl. Havdrup, Havdrup Ørsted Bygade
Havdrup Algade
Roskilde Industrivej
Roskilde Ringparken
Roskilde Bistrup Alle
Roskilde Rørmosen, Roskilde

Foto: Bettina O. Hjort