Ensomhed og isolation blandt de allermest udsatte i dagens Danmark er på et hidtil uset niveau, og flere steder – heriblandt i Roskilde – oplever Kirkens Korshær, at mange flere end tidligere falder med ned i isolationsdybet.

Hos Kirkens Korshær på Store Højbrøndsstræde i Roskilde, der også går under navnet Kafe Klaus, oplever man, at ensomhed og isolation fylder mere og mere i hverdagen hos brugerne. Tendensen er desværre national. I begyndelsen af 2018 kom det frem, at omkring én ud af 16 danskere føler sig ensomme. Det er en voldsom stigning i forhold til de seneste par år. Tal fra ‘Den Nationale Sundhedsprofil’ viser, at antallet af ensomme danskere er steget med over 10 procent fra 2016 til 2017.

Fotograf: Massimo Fiorentino

– Jeg har været ansat i 13 år. Og i de første par år tænkte jeg, at de mennesker, der opsøgte vores varmestuer, gjorde det for at få noget mad og et varmt bad. Men det er gået mere og mere op for mig, at handler om, at de har behov for at have et sted, hvor de føler sig velkomne. Og det er faktisk helt vildt, hvor meget det betyder for dem at blive set og hørt på. En af vores besøgende sagde forleden til mig “er du klar over, hvor mange år, jeg bare er blevet kaldt ‘Hey, du der’ i det etablerede system?” Det er et fint eksempel på, at det rent faktisk betyder mere end man aner for dem at have et sted, hvor de har nogle at snakke med, som kender deres navn og som rent faktisk bekymrer sig om dem. Et sted hvor man er en del af et fællesskab og på lige fod med alle. Og det er de hos os, siger Gitte Dueholm, der er lokal korshærsleder for byarbejdet i Roskilde.

Selvom ensomhed og isolation i sig selv ikke er en sygdom, så er det ifølge Gitte Dueholm noget, der i den grad skal tages alvorligt. Det kan nemlig let resultere i et misbrug eller en psykisk lidelse – særligt blandt de mest udsatte grupper i samfundet, der ikke har en ressourcestærk familie eller omgangskreds at støtte sig til.

Og netop den manglende støtte fra familie eller bekendte kan ifølge Gitte Dueholm være altafgørende i et samfund som det, der omgiver os i dag. – I vores digitaliserede verden skal vi hele tiden præstere samtidig med, at alt går så stærkt. Mange af dem, som kommer hos os, er jo rent faktisk meget velbegavede, men de har ikke formået at følge med eller at leve op til alle de krav, der er fra samfundets side. Hvis man før i tiden var anderledes, så fandt man en niche, hvor man kunne høre til. Men hvis man bare er en smule anderledes i dag, så bliver du sorteret fra. Og så havner du i en isoleret verden.