Nu indvier Roskilde Kommune Lyngbækvej – den nye omfartsvej, der leder den tunge trafik uden om Tjæreby. Det sker ved, at Tomas Breddam, formand for Plan- og Teknikudvalget, sætter de sidste skruer i vejskiltet. Bagefter er der gang i grillen og lidt at drikke.

Lyngbækvej forbinder Tjærebyvej med Lufthavnsvej syd om Tjæreby. På grund af den øgede trafik er Lufthavnsvejs tilslutning til Køgevej yderligere ombygget med en shunt mod Roskilde.

Indvielse indvielse af omfartsvejen ved Tjæreby – Pressefoto Roskilde Kommune.

Omfartsvejen er anlagt, da Tjærebyvej på strækningen gennem Tjæreby er smal, og der hverken kan anlægges cykelsti eller fortov. Tjærebyvej har blandt andet være anvendt til kørsel med lastvogne fra nærliggende råstofgrave. Det har skabt utrygge situationer for de bløde trafikanter på vejen.

Den tunge trafik har også belastet landsbyen selv. Tjæreby er i kommuneplanen udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. Nu da Lyngbækvej er færdig, bliver Tjærebyvej skiltet med et forbud mod gennemkørende trafik.

Projektet har kostet 16 mio. kr., og omfartsvejen er ca. 1,4 km. lang. Arrangementet foregår ca. 200 meter fra Køgevej på den nye omfartsvej.