Opførslen af de 104 plejeboliger gik i gang den 9. februar med første spadestik og entreprenøren, Anker Hansen & Co A/S, er nu i gang.

Hyrdehøj Plejecenter. Foto: Roskilde Kommune.

Det skriver Roskilde Kommune til Dit Roskilde.

I første omgang er byggepladsen er under etablering. Byggeriet følger tidsplanen, og nu hvor frosten er gået af jorden, begynder gravearbejdet. Der skal laves jord- og kloakarbejde samt støbes fundament.

Leverancen af beton forventes til oktober 2018, hvorefter huset begynder at vokset i højden.

På sit seneste møde vedtog Sundheds- og Omsorgsudvalget navnet for det kommende plejecenter ved Hyrdehøj. Det har fået navnet ”Hyrdehøj Plejecenter”.

Byrådet har endvidere frigivet den samlede anlægsbevilling og således godkendt projektets samlede anskaffelsessum på 207,959 mio. kr.

Efter planen er Hyrdehøj Plejecenter klar til indflytning i foråret 2020.

Hvis du har spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at skrive til [email protected]. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet om byggeriet.

FAKTA

  • HyrdehøjPlejecenter opføres med 64 plejeboliger, 30 boliger til rehabilitering samt 10 boliger til borgere med udviklingshæmning og kommer til at fylde 10.000 kvadratmeter.
  • Byggeriet tager udgangspunkt i Statens Byggeforskningsinstituts resultater om indretning af plejeboliger for borgere med demens.