SPAR er en af de lokale, og derfor blev der naturligvis tænkt på de lokale projekter, da SPAR afholdte Torvedage lørdag den 10. juni 2017.

Over en million kroner blev det til, da SPAR valgte at donere 10 procent af omsætningen fra Torvedagene, som løb af stablen lørdag den 10. juni 2017.

Pengene bliver doneret til lokale projekter, som byens beboere har foreslået. Og der har været nok at vælge imellem for de lokale købmænd. Alt fra legepladser og boldklubber, til integrationscafér og udflugter til beboerne på det lokale plejehjem.

“Her i SPAR er vi enormt glade for, at vores naboer har støttet op omkring Torvedagene, så vi har mulighed for at give over en million kroner tilbage til de lokale projekter. Det betyder meget for både os her på kontoret, men især for købmændene, siger kædedirektør i SPAR, Niels Karstensen.

Jyderups pigehold

Pengene betyder meget for de lokale.
En af de lokale projekter, som modtager penge er Jyderup Boldklubs u.14 pigehold. De modtager omkring 12.000 kroner, som er den ene halvdel fra overskuddet i SPAR Jyderup.

25“Holdet vil gerne til Limone Cup i Italien, og selvom klubben betaler halvdelen, skal holdet selv finde den anden halvdel for at hele holdet kan komme afsted. Og alle 19 spillere hjælper til for at skaffe pengene, så alle kan komme med til Italien,” fortæller frivillig i Jyderup Boldklub, Bibbi Andersen.

Fodboldpigerne laver alt fra at skaffe sponsorater til at pakke flyers for lokale virksomheder. De har fundet omkring halvdelen af de penge, de har brug for, for at komme afsted allesammen.

“De her penge gør en stor forskel for holdet. Det betyder alverden for pigerne, at de kan komme afsted alle sammen, og sponsoratet hjælper dem virkelig godt på vej, fortæller Bibbi Andersen.

Pengene fra de lokale SPAR købmænd støtter omkring 105 lokale projekter fordelt over hele landet.