Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet Maj 24, 2017 til Jun 06, 2017.

Politirapporten

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Farlig adfærd – Jyllinge, Roskilde.

Kl. 1303 fik politiet anmeldelse om, at hjulboltene på dækkene af en personbil var løsnet, hvilket var sket mellem torsdag og mandag. Det var under kørsel i bilen, at den 41-årige mand fra Jyllinge, der er ejer af bilen, bemærkede, at hjulene sad løse. Bilen holdt på Karavelvej.

Det er en yderst farligt handling at foretage sig den slags ting, og politiet hører meget gerne fra vidner eller andre, der har oplysninger til sagen. Ring på 114.

Brand i gryde – Æblehaven, Roskilde

Kl. 1954 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en lejlighed på 3. sal i en beboelsesejendom. Beboerne i opgangen var blevet evakueret. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, der var opstået i en gryde med fritureolie. Der opstod kun mindre sodskader i lejlighedens køkken, og ingen personer kom til skade ved branden.

Narkobilist med narko i bilen – Søndre Ringvej, Roskilde

Kl. 2036 anholdt og sigtede politiet en 25-årig mand fra Roskilde for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. En narkometertest havde indikeret, at føreren var påvirket af kokain under kørslen. En mandlig passager, der også blev skønnet narko-påvirket, var tydeligt nervøs over politiets tilstedeværelse, hvorfor politiet rekvirerede en narko-hund til at undersøge bilen nærmere. Narko-hunden fandt under en måtte en pose med godt to gram kokain, som tilhørte den nervøse, 26-årige passager fra Roskilde.

Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Føreren af bilen blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Redningsaktion – Roskilde.

Kl. 1943 blev anmeldt om en kæntret jolle i Roskilde Fjord. Det blev oplyst, at en lokal sejler havde samlet to våde unge mennesker op og sejlet dem til Gershøj havn.

Politiet vil gerne i kontakt med de skibbrudne for at høre deres version af sagen.

Ring til politiet på 114.

Brand i sommerhus – Roskilde.

Kl. 0038 brændte et sommerhus på Frederiksborgvej i Lille Valby. Ingen personer på stedet. Det antages, at det er el, der er skyld i branden, men det skal undersøges nærmere af politiet.

Trusler på livet – Viby, Roskilde.

Kl. 2112 kørte politiet til en adresse i Viby, hvor en mand truede med at slå sin familie ihjel. Politiet kom frem til stedet, hvor manden stod en økse i hånden. Politiet trak våben, og der blev afgivet et varselsskud. Det lykkedes politiet at få manden anholdt inde i huset, uden han eller andre kom til skade.

Politiet anholdt den 36-årige mand, der sigtes for trusler. Han blev efterfølgende indlagt på psyk. afdeling grundet sin sindstilstand.

Færdselsuheld/spirituskørsel – Skagerakvej/Roskildevej, Holbæk

Kl. 1635 rykkede politiet ud til et færdselsuheld i rundkørslen, hvor to biler var stødt sammen. Det viste sig, at en 31-årig mand fra Holbæk i sin personbil var standset ved vigelinjen ved indkørslen til rundkørslen, da han bagfra blev påkørt af en anden personbil ført af en 62-årig kvinde fra Holbæk. Begge bilister var kørt ad Skagerakvej i østlig retning inden uheldet. Begge bilister slap uskadte fra uheldet, men den 62-årige kvinde blev kortvarigt anholdt og sigtet for spirituskørsel. Hun blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Spirituskørsel – Klosterengen, Roskilde

Kl. 0150 anholdt og sigtede politiet en 19-årig mand fra Roskilde for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

——————-

Hjulbolte løsnet – Roskilde.

Kl. 1023 blev anmeldt, at møtrikkerne på venstre forhjul på en bil tilhørende en 63-årig kvinde fra Roskilde. Bilen stod ved Haveforeningen Hvilen, da boltene er løsnet.

Ingen mistanke til gerningsmand.

Politiet vil gerne understrege, at den type handlinger er farlige, og det kan på ingen måde betegnes som “drengestreger”. Vi er meget interesserede i at modtage oplysninger fra borgere, der har hørt eller set noget i forbindelse med sagen. Ring på 114.

Brand – Roskilde.

Kl. 1815 blev anmeldt om brand på Helligkorsvej, hvor der angiveligt skulle være brand i en etageejendom. Heldigvis viste det sig, at skaden ikke var så stor. På et komfur havde ligget nogle aviser, som der var gået ild i. Det førte til nogen røg, men kun en ringe skade.

Mistænkeligt forhold – Roskilde.

Kl. 2038 fik politiet en henvendelse om, at der på Roskilde Ring ved Søndre Ringvej var slået telte op. Politiet kørte til stedet, hvor to personer blev truffet. Den ene var eftersøgt fra psyk. hospital, og den 24-årige kvinde blev kørte retur hertil, medens den 25-årige mand fra Dragør blev bortvist fra stedet.

Helikopter med problemer – Roskilde.

Kl. 2357 blev politiet sendt til Roskilde Lufthavn sammen med beredskabet, idet en helikopter havde motorproblemer. Helikopteren landede dog uden problemer, og ingen kom til skade, ej heller helikopteren.

Brandefterforskning – Roskilde

Den 270517 kl. 0318 brændte forretningen Sultan Meat & Eat, Stationscentret. Politiet undersøgelser på stedet har nu afdækket, at der er tale om en påsat brand. Der er knust en rude til stedet og en person ses kl. 0245 at flygte ud på busholdepladsen, hvor pgl. formentlig stiger ind i en bil.

Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget til branden. Ring på 114.

Færdselsuheld – Ramsømagle, Roskilde

Kl. 2227 kørte en personbil mod syd ad Enggårdsvej. Et dyr sprang ud foran bilen, og den 24-årige mand fra Taastrup, der førte bilen mistede herredømmet og ramte et autoværn og et træ.

Der skete ingen personskade.

Tyveri af drikkevarer førte til opklaring af andet butikstyveri – Jernbanegade/Algade, Roskilde

Kl. 1541 anmeldte personalet i en kiosk i Jernbanegade, at to mænd hver havde stjålet en RedBull og var flygtet fra butikken uden at betale.

Personalet var løbet bagefter og befandt sig på perronen på Roskilde station, hvor de to mistænkte var ved at stige ind i et tog. Her anholdt politiet to mænd på 19 år fra Marokko og med status af asylansøgere med ophold i Sandholmlejren i Birkerød. Den ene var stadig i besiddelse af en RedBull gemt i en lomme, men ved visitationen af de to anholdte fandt politiet den ene i besiddelse af otte polo-shirts med prismærker på, men uden nogen bon.

Han kunne ikke umiddelbart forklare, hvordan han var kommet i besiddelse af disse T-shirts.

Butikspersonalet i en herretøjsbutik i Algade, Roskilde, kunne bekræfte, at de ikke havde solgt nogen af de T-shirts, som den ene anholdte var i besiddelse af, hvorfor de otte T-shirts var blevet stjålet fra enten fortovsudstillingen eller en udstilling i butikken.
Efter afhøring og afsluttet efterforskning i de to sager om butikstyveri løsladt politiet de to mænd i løbet af aftenen. De kan dog forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod dem skal afgøres.

Uro – Roskilde.

Som de tidligere fredage har politiet ført tilsyn med bl.a. Folkeparken, hvor der traditionelt er mange unge samlet i godt vejr.

En 16-årig dreng fra Roskilde blev kl. 1920 anholdt og sigtet for vold mod en 18-årig mand fra Viby. Han blev løsladt senere på aftenen og vil få sagen afgjort i retten.

En 16-årig mand fra Roskilde blev kl. 1935 anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet han var provokerende og svinede politiet til med forskellige skældsord. Han blev løsladt senere på aftenen med en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Trussel på livet – Roskilde.

kl. 0115 blev en 22-årig mand fra Odense truet med en kniv, da han kom gående med en bekendt på Maglegårdsvej. Manden spurgte, om de ville slås, hvilket de ikke ville. han truede med kniven, men ingen kom til skade.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 180-185 cm høj, alm. af bygning, iført grå hættetrøje med orange kant på hætten. Medbragte en kniv.

Politiet hører fra vidner, der har oplysninger til sagen. Ring på 114.

Brand – Roskilde.

En patrulje kørte forbi et spisested på Jernbanegade kl. 0318. Der var røg fra forretningen og brandvæsenet blev tilkaldt. Det viste sig, at det var nogle utætte vandrør, der muligt har forårsaget en kortslutning.

Branden undersøges nu nærmere.

Kontrol til søs – Roskilde Fjord.

Mellem kl. 1000 og 1800 førte politiet kontrol med i alt 44 motorbåde, tre sejlbåde og kajakker. Der blev påtalt, at flere havde glemt deres speedbådskørekort, som de havde erhvervet, men blot ikke medbragt.

Der blev ikke set vandscootere på fjorden ved kontrollen.

Brand – Roskilde.

Kl. 0255 var der ild i en lejlighed på Eriksvej, hvor en person blev set løbende fra stedet med en benzindunk i hånden. Hele lejligheden udbrændt. Ingen personer kom til skade. Den løbende mand beskrives som: Mand, 20-25 år, mellemøstlig af udseende, 170-175 cm høj, spinkel, sort hår, sort jakke, og sorte bukser og sort maskering for ansigtet.

Politiet efterforsker nu sagen, og vil meget gerne høre fra vidner, der har oplysninger om branden. ring på 114.

Fremstilling i grundlovsforhør – Roskilde.

Kl. 1015 blev en 28-årig mand fra Roskilde fremstillet i grundlovsforhør sigtet for salg af narkotika. Pgl. blev fængslet til den 220617.

Den 28-årige blev fundet i besiddelse af narkotika i en bil på Hersegade lørdag morgen. Han mødte selv op hos politiet lørdag formiddag, hvor han erkendte besiddelsen.

Færdselsuheld – Roskilde.

Kl. 1341 fik politiet anmeldelse om et færdselsuheld på Køgevej, hvor en 38-årig mand fra Kirke-Såby holdt med sin bil for rødt, da han blev påkørt bagfra af en anden bil, der blev ført af en 22-årig mand fra Roskilde.

Ved henvendelse til den 22-årige så den 38-årige, at der lå mange flasker spiritus i bilen. Den 22-årige stak af fra stedet, og den 38-årige fulgte efter på afstand. Den 22-årige kørte over for rødt lys flere gange.

Det lykkedes at få kontakt med den 22-årige ved Røde Port, hvor han forsøgte at løbe fra politiet, hvilket ikke lykkedes. Han blev anholdt.Den 22-årige var påvirket af spiritus og narkotika. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Sidste skoledag – Folkeparken, Roskilde / Strandparken, Holbæk

Folkeskolernes 9. klasser havde sidste skoledag og fejrede dette ud på eftermiddagen ved at samles i bl.a. Folkeparken, Roskilde, samt i Strandparken, Holbæk. Begge steder hvor der blev indtaget alkoholiske drikke og spillet musik. Et par medarbejdere fra politiets forebyggelsesafdeling i både Roskilde og Holbæk var også til stede i parkerne, hvor der var god stemning og hygge blandt eleverne. Politiet vurderede, at der i eftermiddagens løb var samlet op mod 400 skoleelever i hver af de to parkområder. Først på aftenen ebbede festerne ud, og alt var forløbet stille og roligt.

Ordensbekendtgørelsen – Rabalderstræde, Roskilde

Kl. 0200 fik politiet via alarm 112 melding om, at en person var slået ned og nu var bevidstløs, og at gerningsmanden blev tilbageholdt. Det viste sig, at anmeldelsen var lidt overdrevet, idet en 16-årig ung mand fra Vallensbæk og en 18-årig mand fra Taastrup fra samme fest på stedet kortvarigt var blevet uenige. Den 18-årige havde slået den 16-årige, hvis læbe fik en mindre skade. Politiet sigtede derfor den 18-årige for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af adfærden over for den 16-årige. Den sigtede kan nu se frem til at modtage en bøde.

Færdselsuheld – Store Valbyvej / Duegårdsvej, Store Valby, Roskilde

Kl. 1408 fik politiet en henvendelse fra pårørende til en 61-årig, mandlig cyklist fra Roskilde, som var blevet indbragt til skadestuen til behandling for en stor flænge i den ene arm efter et styrt på cyklen. Den 61-årige kørte kl. ca. 1330 på cykel ad Store Valbyvej i retning mod Roskilde omkring Duegårdsvej, da en føreren af en rød Citroen Jumper kørte helt tæt op bag cyklisten. Han måtte bremse ned og kørte sidelæns ind i autoværnet, hvorefter han væltede. Herved pådrog han sig flængen i armen. Der var ikke kontakt med bilen og cyklisten, men bilisten fortsatte efter cyklistens styrt videre ad Store Valbyvej i retning mod Roskilde. Politiet er ikke bekendt med identiteten på hverken den røde bil eller føreren, hvorfor politiet nu forsøger at finde frem til køretøjet og føreren for at få dennes forklaring på hændelsesforløbet.

Lokalpolitiet i Roskilde de hører også gerne fra føreren selv eller fra personer, der måske har kendskab til den røde bil eller dennes fører. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Spiritus-/narkokørsel – Ny Østergade, Roskilde

Kl. 0345 anholdt og sigtede politiet en 39-årig mand fra Greve for kørsel i en personbil i både alkohol- og narkotikapåvirket tilstand. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Tyverier fra varebiler – Gyvelvej, Roskilde

Kl. 0125 fik politiet en henvendelse om, at to-tre personer netop havde knust sideruden på en varebil og måske stjålet noget derfra. Kort efter var en sort varebil med skrift på siden kørt fra området. Politiet ledte efter den sorte, mistænkelige varebil, men fandt den ikke. På Gyvelvej kunne politiet efterfølgende konstatere, at fire varebiler havde fået knust deres sideruder. Politiet afventer nu anmeldelserne fra ejerne/brugerne af køretøjerne, når det er blevet klarlagt, om der er tale om hærværk eller f.eks. tyveri fra bilerne.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket personerne og/eller den sorte varebil i området i nat. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Indbrud i perioden
Store Valbyvej, Gundsølille, Roskilde
Fiskergårdsvej, Gundsømagle, Roskilde
Ørebjergvej, Gundsømagle, Roskilde (2 steder)
Langdyssevej, Gundsømagle, Roskilde
Sydtoften, Jyllinge
Havrevej, Jyllinge
Helligkorsvej, Roskilde
Ejboparken, Roskilde
Ågerupvej, Ågerup, Roskilde
Mørbjergvænget, Vindinge, Roskilde
Fyrrevej, Roskilde
Industrivej, Roskilde
Mørbjergparken, Vindinge, Roskilde
Store Højbrøndsstræde, Roskilde
Åvej, Viby Sj.