FOKUS PÅ GENBRUG, MADSPILD, ØKONOMI OG ENERGI Fra den 24. marts til den 7. april 2017.
Byens hus har bedt foreningen AffaldsImperiet om at kreere en pavillon lavet af genbrugsmaterialer. Arkitektfirmaet Mangor og Nagel medvirker til at gøre den inspirerende og smuk, og ingeniørfirmaet Oluf Jørgensen står for beregninger og sikkerhed. Pavillonen opstilles i 14 dage på Stændertorvet i marts/april.

Vil du/I være med?

Derfor inviterer vi foreninger, grupper og virksomheder, som arbejder for et bæredygtigt samfund, til at bruge pavillonen som en platform til at fremvise projekter, ideer og produkter.

Vi ser det som en mulighed for, i fællesskab, at skabe opmærksomhed omkring bæredygtighed. Vi håber at pavillonen kan blive et mødested, der skaber ringe i vandet, en synergi som efter bæredygtighedsdagene udmønter sig i helt konkrete projekter. Vi sørger for at organisere programmet og giver til gengæld jer muligheden for frit at bruge rummet på den måde, I finder egnet.

Også i ByLivsLab

Under bæredygtighedsdagene visualiseres kommunens nye affaldssortering i Byens hus’ Bylivslab og på nogle af aftenerne afholder handelen og erhvervsforum foredrag indenfor i forposten. Andre dage afholdes der workshops for grupper som f.eks. pædagoger og lærere.