Bent Jørgensen (V), formand for beskæftigelses- og socialudvalget i Roskilde
Bent Jørgensen (V), formand for beskæftigelses- og socialudvalget i Roskilde

Roskilde kommunes akutventeliste består pt. af 428 personer der venter på et sted at bo. Listen er de sidste år blevet længere og længere.

Dette skyldes blandt andet at flygtninge /migranter udgør en stor del af navnene på listen. Helt præcis 177. Ud af de boliger der bliver ledige får flygtningene/migranterne halvdelen, da kommunen er forpligtet til at sørge for boliger til disse. Det gør det jo så klart sværere at finde noget til resten.

Det giver jo store problemer for nogle af personerne på listen, nogle har ligefrem sovet i deres bil.
Lene Damborg Ibsen, der er leder af voksenservice i Roskilde Kommune, siger at de gør alt hvad de kan fra kommunens side men de har brug for flere pladser end de aktuelt har.

Formand for beskæftigelses-og socialudvalget Bent Jørgensen V, mener at de 250 borgere der er på den ”almindelige” akutventeliste fremover skal tilgodeses.

– Det er folk, som står i en akut situation og har brug for at finde en permanent eller midlertidig bolig, og deriblandt er der også familier med børn. Udfordringen er, at vi mangler mindre og billige boliger, og hver gang der bliver noget ledigt, må man derfor se, om man kan bruge det til det formål, siger han iflg. http://sn.dk/Roskilde/Stort-pres-paa-akut-boligliste/artikel/593538

En måde man håber på kan afhjælpe problemet, er ved at benytte det tidligere plejehjem i Skt. Peders Stræde til at nedbringe akutventelisten. Det mener Venstre, efter kommunen ikke har haft held til at sælge det, før et psykiatrisk botilbud flytter ud.