OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Har du velholdte og gode bøger til målgruppen børn og unge stående derhjemme som du eller dine børn ikke bruger? Så kan du donere dem til Læs for Livet gennem Roskilde Bibliotekterne og støtte børn og unge, som er socialt udsatte.

Læs for Livet er en nonprofit-organisation, hvis grundidé er at benytte litteratur som social innovation. Det er ikke alle børn og unge, der har adgang til gode bøger, og derfor indsamler Læs for Livet bøger og indretter skræddersyede biblioteker på krisecentre, børnehjem og døgninstitutioner. Organisationens vision er at skabe læselyst hos børn og unge, der endnu ikke har mødt glæden ved at fordybe sig i en god bog. Læs for livet blev grundlagt i 2012, og har siden leveret ca. 60.000 bøger til socialt udsatte børn og unge.

Kunne du tænke dig at støtte sagen, så kig forbi Roskilde bibliotekerne og aflever dine bøger. Bøgerne skal være rettet mod unge fra 0-23 år og være i god stand. Du kan donere bøger til Læs for Livet på alle biblioteker i Roskilde Kommune. 

Du donerer bøgerne ved at aflevere dem til bibliotekets personalet, som så sender dem videre til Læs for Livet.

Læs mere om projektet her.

/Stine Amanda