Nu er det jul igen.  

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Roskilde Bibliotekerne er klar i december med julesjov for både børn og voksne i form af ‘Find nissen’ og ‘Gæt en titel’-julekalender.

Gæt en titel julekalender
Hold øje med bibliotekets, Facebook-side i december måned, hvor du,hver dag frem til jul, kan quizze i ‘Gæt en titel’-julekalender. Der er fine præmier på højkant hver uge, og alle kan være med.

Hemmelig film i december
Du kan også tage en pause fra juleræset og se en god film på biblioteket i Jyllinge eller Ågerup. Filmen i december er et komediedrama fra 2014 om et usædvanligt venskab mellem en 12-årig dreng og en gammel, alkoholiseret gnavpot. Filmen vises på:
Jyllinge Bibliotek: Mandag den 7. december kl. 13.30 og 16.
Ågerup Bibliotek: Torsdag den 10. december kl. 13.30.
Der er som altid gratis adgang til visningerne, men du skal hente en gratis billet. Det kan du gøre online ved at klikke på det bibliotek, du vil se filmen på herover eller ved at hente en billet på biblioteket https://www.roskildebib.dk

Tænkepause om tro
Lektor og dr.theol. Peter Lodberg fortæller om tro i årets sidste tænkepause. Og det er tro i en meget abstrakt forstand, som ikke nødvendigvis har med religion at gøre. At tro på noget kan være en trøst i fortvivlelsen, og det kan kæmpe side om side med tvivlen.
Hvad enten du tror eller tvivler, kan du tage med på en rejse i troens verden.
Roskilde Bibliotek: Mandag den 14. december kl. 17.00-19.00.
Billetter á 25 kr. kan købes på bibliotekerne. https://www.roskildebib.dk

EU Xmas pubquiz
Bibliotekar Susan Jessen Spiele holder jævnligt sine velbesøgte pub quiz-aftener på Roskilde Bibliotek. Deforegår på engelsk, så internationale borgere også kan være med. Den kommende quiz er en særlig juleudgave med EU-tema, og biblioteket byder både på chips og et glas god belgisk juleøl.
Roskilde Bibliotek: Onsdag den 16. december fra kl. 19.00.
Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig hos Susan. https://www.roskildebib.dk

Lukkedage i juleferien
I forbindelse med jul og nytår holder Roskilde Bibliotek og Borgerservice lukket visse dage. Lokalbibliotekerne vil være uden personale visse dage, hvor der udelukkende er selvbetjent åbent. Klik her for at læse alt om hvordan juleferien påvirker åbningstiderne for biblioteker og Borgerservice. https://www.roskildebib.dk

Roskilde Bibliotek og Borgerservice lukket på fredag
Alle biblioteker og Borgerservice-steder, inklusiv rådhuset, er uden personale hele dagen på fredag den 4. december grundet fælles personaledag. Bogbussen kører derfor heller ikke. Lokalbibliotekerne har selvbetjent åbent fra kl. 7-22.

Julekalender hos Palles Gavebod
Palles Gavebod har også lavet en julekalender for børn, hvor der uddeles præmier hver dag helt frem til jul! Se mere om julekalenderen på Pallesgavebod.dk fra 1. december. http://www.pallesgavebod.dk