Efter at Kulturregion Midt- og Vestsjælland har godkendt sin nye kulturplan, for 2015-2018, er det tydeligt for Bandakademiet at de skal til at søge efter nye finansielle samarbejdspartnere. DSC_6411
Bandakademiet har siden 2006 været med til at udvikle nogle af Danmark største unge musiktalenter, bl.a. gennem KarriereKanonen og gennem deres 4-dages forløb Musik Maker.
De sidste to år har Bandakademiet fået støtte gennem kulturplanen, men denne gang ser det ud til at der kun kommer støtte frem til 2016, og i mindre omfang end tidligere. Det er derfor nu en udfordring for akademiet, som leder Marianne Fruergaard dog tager i strakt arm. Hun er godt klar over at Bandakademiet ikke længere er et udviklingsprojekt, og tror at det er sundt for projektet at de nu skal finde projekter og samarbejdspartnere.