Søndag d. 4. oktober 2015 er det atter tid til at bruge 3 timer af sin røde korsformiddag på at samle ind til fordel for Røde Kors’ arbejde. Hvert år samles der ind til nødhjælpsarbejdet, som foregår rundt om i verden, og din støtte er med til at hjælpe.
Støtten går til katastrofer og akut nødhjælp, såsom flygtningekrisen i Syrien og jordskælvet i Nepal. Røde Kors giver hvert år hjælp til 85 millioner mennesker verden over, og uddeler mad til over en halv million flygtninge hver måned.

Røde Kors mangler stadig indsamlere, så der kan dækkes endnu flere områder, når der ringes på dørene på søndag, så hvis du står og gerne vil hjælpe, men ikke ved hvordan, så er her muligheden.
Søndag d. 4. oktober 2015, kl. 11.00-14.00 samles der ind, og du kan tilmelde dig som indsamler, og læse meget mere om Røde Kors på deres hjemmeside her.