Roskilde Festival er lige om hjørnet, og det betyder tusindvis af flere mennesker i byen. Det betyder dog også en del omkørsel for bilisterne, der benytter sig af Holbækmotorvejen – nogle tilkørsler er nemlig spærret i forbindelse med festivalen, fra torsdag den 25. juni kl. 12.00 og frem til mandag den 6. juli 2015 kl. 5.00.

Det drejer sig om tilkørselsrampe 11 (Vindingevej) mod Holbæk, og tilkørselsrampe 13 (Ringstedvej) mod København, som begge spærres den 25. juni kl. 12.00.

Desuden vil der være hastighedsbegrænsninger på denne del af strækningen, på 80 km/t, i denne periode.