Den 23. juni er det tid til at fejre Sankt Hans, årets længste dag. file0002139470997Der afholdes bålfest flere steder i og omkring byen, og her bringer vi et udpluk af steder, hvor man kan tage hen med familien og nyde et midsommerbål.

Byparken

Igen i år er der bålfest i byparken. Roskilde Domkirkes drengekor leverer underholdningen og synger for på fællessangene, og Borgmester Joy Mogensen holder båltalen. Der er fakkeloptog fra Bypark Restauranten kl. 21.10, hvorefter bålet tændes. Aftenen afsluttes med fyrværkeri over havnen.

Byparken, fra kl. 20.30-21.50.

Himmelev Kirkegård

I parkdelen af kirkegården tændes der op i grillen, så du kan selv medbringe kød, eller købe pølser og brød. Der sælges også vand, øl, kaffe og kage, og uddeles gratis is til børnene. Der vil være spejderaktiviteter og musikunderholdning i løbet af aftenen. Bålet tændes kl. 19.00.

Himmelev Kirke. Østre Kirkevej 2. 4000 Roskilde. Kl. 17.00-20.00.

Klinten i Jyllinge

Med udsigt over Roskilde Fjord kan man fejre Sankt Hans ved Klinten. Her er boder med mad og drikke, og Line dans med Busy Boots. Overskuddet går til Gundsø Rotary Klub, som støtter et lokalt projekt og et internationalt vandprojekt. Arrangementet er gratis. Borgmester Joy Mogensen holder båltale kl. 20.45 og bålet tændes kl. 21.00.

”Klinten”, ved Kirkestræde. 4040 Jyllinge. Fra kl. 18.00-23.00.

Sagnlandet Lejre

I Sagnlandet Lejre kan man både opleve Sankt Hansbål, solhvervsceremonier og “menneskeofring” på samme aften. Mad til grillen kan man medbringe hjemmefra, eller købe lidt let i cafékiosken, inklusiv pølser og snobrødsdej. Jernalderkoret vil synge for, når midsommervisen skal synges, og leverer bagefter en sang som man kan danse med til. Bålet tændes kl. 20.00.

Prisen er 65 kr. og arrangementet varer kl. 17.00-22.00.
Sagnlandet Lejre. Slangealleen 2. 4320 Lejre.

Trekroner

I Trekroner bydes der på skatershow og live musik fra containerscenen. Der kan grilles medbragt mad ved søen, og man kan købe mad og drikke fra Café Freunde og Cafe Berk, der stiller op ved festen. Bålet tændes kl. 20.00.

Trekroner, ved søen, nær Lysalleen og Nordens Parkvej. 4000 Roskilde. Kl. 17.30-22.00.