Roskilde hører til de mest attraktive byer på Sjælland. Byen er den mest efterspurgte boligby i Danmark, er nr. 2 på listen over steder at starte butik og den 3. mest efterspurgte by at slå sig ned i for virksomheder. Samtidig har Roskilde den største befolkningsudvikling i Københavns omegn.file000292919546

Da byen også har relativt meget jord at bygge på, er der særdeles gode rammer for udvikling og noget nær perfekt baggrund for en række store byudviklingsprojekter og andre betydelige projekter, som forberedes i byen. Projekterne tæller bl.a. Røde Port, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, den gamle slagteriskole og udvidelsen af Roskilde Badet.

Et af Roskildes bærende principper er omdannelse og fortætning, der skal bidrage til at skabe intensive bymiljøer og mere liv i de eksisterende byområder. Adgangen fra boligerne til natur og grønne områder bevares og styrkes med udvikling af den grønne ring omkring Roskilde.

Byens Ejendom vurderer, at der samlet over de næste 10 år skal bruges 25 mia. kr. på byudvikling i Roskilde.

En konference den 16. juni kl. 9.00-12.40 giver dig overblik over udviklingen af Roskilde og et unikt indblik i en række af de vækstplaner byggerierne er med til at skabe. Hvor er der investeringsmuligheder, og hvilke elementer skal du være særligt opmærksom på?

Der er i Roskilde mange forretningsmuligheder, både på kort og lang sigt. Vi ser på Roskilde som investeringsobjekt og giver investorer og udviklere et solidt overblik over byens planer og perspektiver, ligesom vi giver et indblik i de største udviklingsprojekter i området nu og på sigt, herunder tidsplaner og udbud.

Konferencen henvender sig til investorer, developere, entreprenører, ejendomsmæglere, arkitekter, ingeniører, offentlige aktører, byplanlæggere og andre professionelle ejendomsaktører med generel interesse i området eller de enkelte projekter.

Program/Talere

09:00 – Registrering og morgenkaffe

09:30 – Velkomst

09:35 – Overblik: Vision og prioriteter for Roskilde
Ved Esben Haarder Paludan, Planchef, Roskilde Kommune

Roskildes unikke brand som en by med en stærk kulturel profil og uddannelses­institutioner på alle niveauer skal udnyttes og styrkes, så Roskilde fortsat bliver et godt sted at bo. For at realisere byens strategi, er en række større udviklingsprojekter sat i gang, bl.a. Roskilde Bymidte, Trekroner, Musicon, Jyllinge og klimatilpasning. Hvad er status, og hvordan udrulles disse projekter? Hvad vil Roskilde gøre i den kommende tid for at beholde og udvide sin position som Midtsjællands centrum? Hvordan skal Roskilde udvikles i forhold til boliger, erhverv, infrastruktur mm. efter de givne forudsætninger?

10:00 – Røde Port: Opførelse af boliger, kontor, hotel og butikker for 3 mia. kr.
Ved Claus B. Hansen, Arkitekt, Claus B. Hansen & Allan Chabert A/S Arkitekter

Røde Port er det hidtil største byggeprojekt i Roskilde. Det skal placeres på arealer, som i dag ligger ubrugte hen, og som deler byen i to halvdele. Arealerne er helt centrale tæt ved Roskilde station. Projektet skal bidrage til at styrke Roskilde som en af landets største byer, og nærheden til den kollektive trafik er central for planerne. Projektet består bl.a. af 200 boliger, byggeri af kontorer på 40.000 kvm til 1.500 arbejdspladser, Hotel med ca. 270 værelser, 20.000 kvm butikker, 7.500 kvm restaurant, café mm. og 2.500 parkeringspladser. Samlet omfatter projektet nybyggeri af 100.000 kvm plus parkeringsareal. Hvad er status på projektet? Tidsplan og udbud. Hvilke udfordringer står projektet over for?

10:25 – NærHeden: Anlæg af fremtidens forstad til 12 mia. kr.
Ved Ole Møller, Direktør, NærHeden P/S

Arealudviklingsselskabet NærHeden P/S skal over de næste to årtier etablere et fuldskala bud på fremtidens bæredygtige forstad til 10.000 indbyggere. I alt bliver der tale om mere end en 500.000 etagekvadratmeter bebyggelse. Det sker på selskabets 65 ha. store grund syd for jernbanen og lige op til Hedehusene Station. Her fra er der kun 18 minutter med toget til Hovedbanegården i København og 8 minutter til Roskilde. Selskabet lægger vægt på at byen indrettes på at understøtte fælleskaber, social sammenhængskraft og sund livsstil. Der vil blive forsøg med nemme og smarte løsninger på transport, indkøb og andre af hverdagens gøremål. Et hold af rådgivere med Arkitema i spidsen hjælper i øjeblikket selskabet med at udarbejde en samlet udviklingsplan. Hvilke krav stiller fremtidens indbyggere til et moderne forstadsliv? Der gøres rede for projektets vision og status.

10:50 – Kaffepause og netværk

11:20 – Den gamle slagteriskole: Opførelse af boliger og erhverv for 350 mio. kr.
Ved Peter Holten-Jensen, Projektchef, EDC Erhverv Poul Erik Bech

Fremtiden har i årevis været uvis for det gamle skoleslagteri på Køgevej. Der er tale om et attraktivt område, som ligger lige midt i Roskilde, men som i dag er optaget af utidssvarende industribygninger, der ikke længere anvendes til deres oprindelige formål. Projektet omfatter udviklingen af den tidligere slagteriskole i Roskilde, hvor noget af arealet på 17.000 kvm må anvendes til boliger og resten erhverv. Hvad er resultatet af undersøgelserne i forhold til rystelser, trafik, støj og forurening? Hvordan ser mulighederne ud for udvikling af området?

11:45 – Boligmarkedet i Roskilde 2015 – 2025
Ved Helle Dyhr Skotte, Partner, afdelingsleder, ejendomsmægler, MDE, EDC Poul Erik Bech Roskilde

Roskildes boligmarked er ikke så sprudlende som tidligere, men aktivitetsniveauet er fortsat ganske betydeligt og der meldes om stor interesse for de nye boligprojekter, der er på vej i byen. Roskilde står øverst på listen som attraktivt område at bo i, og har den største befolkningsudvikling i Københavns omegn. Betyder det, at byen nærmest er immun over den sidste tids afmatning og mindre anfægtet end flere andre danske byer? Hvad betyder byens nærhed til København og attraktivitet for udvikling af boligmarkedet? Hvordan bør Roskilde udvikle sig, for at bevare sin attraktivitet som by, for de unge og veluddannede. Markedet, priser, salgstider nu og på sigt.

12:10 – Skolerenovering til 370 millioner
Ved Yvonne Barnholdt, Velfærdsdirektør, Roskilde Kommune

Roskilde Byråd har besluttet, at Roskilde Kommunes skoler skal have et fysisk løft for i alt 370 mio. kr. over de næste 10 år. Planen kickstartes med 16 mio. kr. allerede i 2015.

12:35 – Spørgsmål og afslutning

12:40 – Frokost

Kontakt

Piotr Szutowicz
ps@byensejendom.dk