Restaurant Scandic Roskilde 
Hotel Scandic Roskilde
Søndre Ringvej 33
4000 Roskilde
Tlf. 46 32 46 32

scandic roskilde facadeÅbningstider
Morgenmad: Man-fre 06.30-09.30, lør-søn 07.00-10.00
Frokost: Man-fre 12.00-16.00, lør-søn lukket
Middag: Man-lør 17.00-21.45, søndage og helligdage lukket

Hotel Scandic Roskilde ligger blot 2 km fra centrum og dermed i gåafstand til en lang række kulturelle oplevelser og shoppingmuligheder. I 2012 blev Roskilde kåret som intet mindre end Danmarks Bedste Handelsby, et navn som byen gør alt for at leve op til.

Som turist i Roskilde må du ikke snyde dig selv for gode gastronomiske oplevelser, og det tilbyder Restaurant Scandic Roskilde. Hotelrestauranten serverer velsmagende retter fra det nordiske køkken med inspiration fra det franske.

scandic restaurantVelkomponeret menukort
Menukortet skifter med årstiderne. Du kan eksempelvis opleve rustikke brasserie-retter og fransk bistro i form af dyrekølle, løgsuppe, kammuslinger.

Året rundt kan du bestille saftige og møre steaks i forskellige størrelser, serveret med smørristede kartofler og salat. Kødet er fra fritgående og græsfodret kvæg.

Trænger du til en burger med pommes frites, får du en US Nebraska burger med bagt, økologisk focaccia og en unik Scandic-dressing.

Menukortet rummer altid en lille håndfuld lækre desserter, der passer til årstiden, eksempelvis tarte tatin, chokoladefondant, hjemmelavet ragusa og et udvalg af unika oste. En fast bestanddel af menukortet er Scandic Classic Chokoladetrifli, som består af lys og hvid mousse med jordbær, banan og biscotti samt sprød marengs.

Kaffen er økologisk og UTZ-mærket, hvilket garanterer et bæredygtigt landbrug og bedre levevilkår for kaffeavlerne.

roskilde banketFester og møder
Vil du fejre konfirmation, bryllup eller rund fødselsdag, kan Restaurant Scandic Roskilde tilbyde hyggelige festlokaler.

Restauranten har plads til 150 gæster. Det store lokale er opdelt i en a la carte- og en konferenceafdeling. Der er også en stor terrasse i det grønne, hvor der er mulighed for at sidde ude og hygge sig i solen.

I baren, der er udsmykket med billeder fra den motorsportsbane, der tidligere lå i området, kan du også bestille mad fra a la carte-menuen.

Vil du holde dagmøder eller konferencer på Restaurant Scandic Roskilde får du mødeforplejning med masser af energi. Måltider og snacks er skabt i samarbejde med den verdensberømte britiske kok Jamie Oliver.

Børnevenlig restaurant
Scandic gør mere end gennemsnittet for de yngste gæster. Der er altid en sund, velsmagende og varieret børnemenu, og menukortets øvrige retter kan tilpasses til børnestørrelse.

På hotellet har børn mulighed for at lege, spille computerspil, tegne, læse og hygge sig i trygge omgivelser, mens de voksne spiser.