I forbindelse med foreningens 125 års jubilæum inviterer Roskilde Roklub tilDSC_5647 reception den 28. august 2015. Arrangementet starter kl. 14.00 med bådedåb ved havnepladsen, hvorefter de rykker ind i foreningens lokaler på Havnevej 47 B, 4000 Roskilde, og slutter her kl. 17.00.

I forbindelse med jubilæumsåret har roklubben også udgivet en Jubilæumsbog, som bliver lanceret i Roklubbens lokaler den 11. august kl. 16.30. Her er der mulighed for at få sit eget eksemplar og lære mere om roklubben gennem de sidste mange år.

Både bog-lanceringen og jubilæumsreceptionen er for alle, som har lyst til at vide mere om Roklubben og være med til at fejre de mange år som Roskildes ældste sportsklub har på bagen.