Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Stor MGP-fest på RAGNAROCK

februar 17 17:30 - 22:00

RAGNAROCK giver familier i Roskilde og omegn en chance for at opgradere deres MGP-fest og gøre oplevelsen en tak større, end den kan blive hjemme i sofa-gruppen.

De skriver på begivenheden: På dagen for den årlige børnefest lørdag den 17. februar slår museet nemlig dørene op til en stor MGP-fest med direkte storskærmsvisning og fest i den spektakulære foyer. Allerede fra kl. 17.30 varmer vi op med workshops, hvor ungerne kan lære RAGNAROCKs egen MGP-dans, med et værksted, fyldt med materialer til at lave det flotteste MGP-bord, med danseshow med en af landets bedste dansere, den 16-årige VM-sølvvinder i discodans Ida Sandvad Nielsen, og meget mere. Alt sammen ganske gratis.

For dem, der har lyst til at ’gå all-in’, er der mulighed for at tilkøbe et klippekort til gør-dig-klar-aktiviteter i timerne op til selve showet. Klippekortet giver adgang til et besøg hos vores stylister, hvor ungerne blandt andet kan få sat en cool frisure eller lagt guld på øjenlågene, og bagefter står den professionelle fotograf parat til at forevige resultatet. Med i klippekortet, der koster 50 kr., er også et bæger popcorn.

Der bliver desuden mulighed for at købe et godt og børnevenligt måltid mad (frikadeller med ovnkartofler og grønt snack), drikke, samt popcorn og flotte, alkoholfrie børnedrinks. Der er et begrænset antal madbilletter i løssalg på aftenen. Så det er en god idé at bestille din mad på forhånd eller spise hjemmefra.

Se programmet her og skynd jer at få fat i billetterne allerede nu.

Foto: RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur: ‎Stor MGP-fest på RAGNAROCK

Detaljer

Dato:
februar 17
Tidspunkt:
17:30 - 22:00