Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Shakespeare i det vilde vesten

februar 12 19:30

Når Folketeaterets opsætning af DE LYSTIGE KONER kommer til Roskilde, bliver det i en noget anden version end Shakespeares originale klassiker. Nu er handlingen nemlig flyttet frem til det vilde vesten.

Det er nok de færreste der forbinder William Shakespeare med cowboyhatte, line dance og whisky. Men det kan muligvis ændre sig, når Folketeatrets nye version af DE LYSTIGE KONER kommer til Roskilde. Shakespeare skrev stykket i 1500-tallet, men nu er løjerne flyttet et par hundrede år frem til ’the wild west’.

Foto:
Folketeatret DE LYSTIGE KONER – I DET VILDE WEST

”Originalt udspiller historien sig i byen Windsor,” siger instruktør Frede Gulbrandsen. ”På den tid, var det en lille by uden for London, hvor alle kendte alle. Byen i sig selv kan godt ligne en småborgerlig by af i dag. Plottet spindes rundt om den pensionerede general John Falstaff og hans ønske om at franarre to ædle borgerfruer deres mænds penge. Fruerne får nys om dette og beslutter sig for at narre narren. Det bliver ekstra sjovt i det øjeblik deres jaloux og forsmåede ægtemænd ufrivilligt bliver indblandet i løjerne. For at intrigen skal fungere optimalt er det vigtigt, at handlingen udspiller sig i et miljø med en meget traditionel og stereotyp rollefordeling mellem mænd og kvinder. Derfor har vi valgt at lægge handlingen til en western-by.”

Mette Horn og Camilla Bendix spiller fruerne Fjord og Pagh; et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De formelig strutter af liv og lyst mens deres ægtemænd, spillet af Jesper Asholt og Kristian Halken, er en smule vindtørre. Så da den adelige levemand Falstaff, i Tom Jensens skikkelse, gør kur til dem begge på én gang, kribler det i dem. En forestilling om mænd og kvinders krøllede tankesæt, når lyst og drifter slår hjernen fra.

Spillested: Lynghøj Teatersal.
Dato og tid: mandag den 12. februar, kl. 19.30 (Gratis introduktion kl. 18:00 af Folketeatret)
Medvirkende: Tom Jensen, Mette Horn, Camilla Bendix, Jesper Asholt, Kristian Halken, Lisbeth Gajhede, Asger Reher, Søren Hauch-Fausbøll, Sarah Juel Werner m.fl.
Oversættelse: Niels Brunse
Instruktør: Frede Guldbrandsen
Varighed: 150 min. Inkl. pause
Produceret af Folketeatret

For yderlige oplysninger kontakt Lars Olsen på mobil 23 72 26 15 eller mail schjerning8@post.tele.dk

Detaljer

Dato:
februar 12
Tidspunkt:
19:30

Sted

Lynghøj Teatersal
Lynghøjen 107, Svogerslev
Roskilde, 4000
+ Google Map