Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Arrangement: Borderline hos unge

januar 16 19:00 - 21:30

Borderline er en af de mest udbredte former for personlighedsforstyrrelser og viser sig typisk i de unge år. Til arrangementet “Borderline hos unge” kan du blive klogere på livet med borderline, og hvordan man som pårørende bedst kan støtte.

Unge med borderline kæmper ofte med en ustabil selvopfattelse og har svært ved at forholde sig til både egne og andres følelser. Det kan virke umuligt at give slip på impulsive og voldsomme, ukontrollerede følelser, og de kan fylde så meget, at alt andet bliver farvet af det. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at unge med borderline let havner i konflikter med omgivelserne, som kan have svært ved at forstå den unges voldsomme reaktioner. 

Det kan gøre en positiv forskel, at den unges følelser bliver rummet, og at den unge bliver støttet i at få bedre indsigt i og styring af egne reaktionsmønstre.

Til arrangementet kan du få et indblik i, hvad borderline er, og hvilke behandlingsmuligheder der er i Psykiatrien. Du får også gode råd til, hvad man selv kan gøre, og hvordan man som pårørende bedst kan være en støtte. Du kan også høre en personlig beretning om det at være ung med borderline.

Program:
Mit liv med borderline, v. Sarah Patricia Rømer, ambassadør i EN AF OS
Hvordan kan vi forstå borderline? v. Bent Kawa, overlæge på Ungdomspsykiatrisk sengeafsnit, Psykiatrien Region Sjælland

Arrangementet finder sted tirsdag d. 16. januar på Roskilde Bibliotek, kl. 19-21.30. Det er gratis at deltage – du skal blot tilmelde dig hos PsykInfo på: 70 25 02 60 eller psykinfo@regionsjaelland.dk.

Aftenen er arrangeret i samarbejde med Roskilde Bibliotek.

Detaljer

Dato:
januar 16
Tidspunkt:
19:00 - 21:30

Sted

Roskilde Bibliotekerne
Dronning Margrethes vej 14
Roskilde, 4000 Danmark
+ Google Map