specialtandlægerne1Specialtandlægerne i Roskilde ApS
Algade 12, 2.sal
4000 Roskilde
Tlf. 46 36 50 33
roskilde@specialtandlaegerne.com

Følg Specialtandlægerne i Roskilde på Facebook 

Åbningstider
Mandag: 07.45 – 15.00
Tirsdag: 08.00 – 16.00
Onsdag: 08.00 – 18.00
Torsdag: 08.00 – 16.00
Fredag: Lukket

Telefontid dagligt 08.15 – 15.00

Få rettet dine tænder
Ligesom det er vigtigt at gå til tandlægen jævnligt for at holde tænderne sunde og stærke, er det vigtigt at få en henvisning til en specialtandlæge, hvis du ikke har et jævnt bid. Hvis du har en skæv tandstilling kan det medføre gener og smerter fra kæbeled og tyggemuskler. Dertil kommer kosmetiske hensyn.

specialtandlægerne2På Algade lige overfor Hotel Prindsen vil du blive budt velkommen hos Specialtandlægerne i Roskilde. Her i ejendommen Algade 12 har mange forskellige butikker og firmaer til huse, og i dag smutter vi op på anden sal og besøger specialtandlægerne Paul Henrik Nerder, Jens Fog Lomholt og deres personale på klinikken.

De øvrige ansatte er klinikassistenterne Britt Kofod og Lotte Villumsen, som hver har 25 års erfaring indenfor specialet, samt klinikassistent Christina Locander.

Glæden ved et korrekt bid
Mange af os går ikke i hverdagen og tænker så meget over, hvor stor en betydning tændernes stilling har. Vi giver tænderne de obligatoriske tandbørstninger og går lidt efter med tandtråd eller lignende. Men hvis man f.eks. oplever en uforklarlig hovedpine eller smerter i kæben, kan det være løsningen er at opsøge en specialtandlæge.

Din normale tandlæge vil henvise dig en specialtandlæge, hvis hun eller han kan se, at der er et behov for at få foretaget en tandregulering.

Udover hjemmesiden har Specialtandlægerne i Roskilde en Facebook side.  Du kan finde mange nyttige oplysninger begge steder, og hvis det er nyt for dig, at tænderne skal ses efter og eventuelt reguleres hos en specialtandlæge, kan du blive meget klogere efter et kig ind i den “virtuelle” del af klinikken.

Uddannet specielt til dette
Når en tandlæge er færdiguddannet og måske har praktiseret sit fag et stykke tid, kan interessen for tandreguleringer og tilpasninger betyde, at hun eller han ønsker at videreuddanne sig som specialtandlæge. Det er en uddannelse på tre år, som betyder, at patienterne hos en dansk specialtandlæge er i de bedste hænder, når det gælder tandregulering.

specialtandlægerne3Paul Henrik Nerder og Jens Fog Lomholt i Algade beskæftiger sig udelukkende med tandreguleringer. Paul Henrik har været tandlæge siden 1979 og blev specialtandlæge i ortodonti i 1989, og Jens blev specialtandlæge i 2009.

Også bøjletandlæge
Mange børn kommer via børne- og ungdomstandplejen i kontakt med en tandreguleringstandlæge, som ofte også kaldes en bøjletandlæge.

Det sker, fordi kommunerne tilbyder tandregulering til børn og unge, som har en tandstillingsfejl. Den kan, hvis den ikke bliver behandlet af en bøjletandlæge, skade tænder og tandkød. Uden tandregulering vil barnet udvikle en skæv kæbevækst eller en dårlig funktion af tyggemuskler og kæbeled på kort og lang sigt.