saSystem Audio A/S 
Klosterengen 137 L
4000 Roskilde
Tlf. 36 45 80 80
info@system-audio.com

System Audio på Facebook 

System Audio på Instagram 

En musikalsk oplevelse
Der er meget stor forskel på den lyd, der kommer ud af højttalere. Meget rigtig god musik har lidt en krank skæbne ved at blive sendt igennem musikanlæg og højtalere, som ikke var af en kvalitet, som tillod alle musikkens nuancer at komme til deres ret.

I Danmark er vi enige om, at vore virksomheder har en speciel evne til at være innovative og kunne levere det absolut ypperste. Der er overraskende mange virksomheder og enkeltpersoner, som udtænker, designer og konstruerer produkter, som ligger helt i top i verdenseliten.

Når vi taler om lydgengivelse er målet naturligvis for et musikanlæg at kunne gengive kompositioner med en klang, som ligger så tæt op ad den levende musik som muligt. Samt at musikelskeren skal kunne justere lydbilledet, så det passer til den personlige smag og til det rum, som musikken skal sprede sine toner i.

sa3Når det drejer sig om at opnå dette høje mål, er et dansk firma, som ligger i Roskilde, ikke blot fremme i konkurrencen om at fremstille højttalere i den absolutte verdensklasse. Det firma, som ligger forrest, er System Audio, og SA er blevet et ikon, som fortæller ”lydfolk”, at her er der tale om kvalitet i særklasse.

System Audio fremstiller nogle af de allerbedste højttalere til os, der har den passion at læne os tilbage, lukke øjnene og nyde musikkens detaljerigdom. Og der, hvor der er brug for ikke blot god, men stor og kraftig lyd som f.eks. ved koncerter og lignende, er System Audio også kendt for at levere topkvalitet.

Lyd og design er universelle sprog
Sådan beskriver System Audio to af de elementer, som virksomheden siden starten i 1984 har arbejdet efter. Ole Witthøft var musiker og stiftede System Audio, fordi han helt præcis vidste, hvordan god musik skal lyde. Han havde længe ledt efter nogle virkelig gode højttalere, og da han ikke fandt dem på markedet dengang, besluttede han at bygge dem selv.

Disse højttalere blev så gode og populære, at der siden har været stor respekt omkring navnet System Audio. “God lyd kan værdsættes af alle mennesker”, siger man hos System Audio. Man ved jo, at musik er noget af det første, som vi, selv inden vi bliver født, bliver påvirket af. Og – uanset mors og fars musikalitet – er godnatsangen det, der får et lille barn til at slappe allermest af.

sa2Lyden alene gør det dog ikke, mener man hos System Audio. Det er genialt, at ingeniører og teknikere kan udvikle og sammensætte højttalere på en måde, så lyden er fantastisk, men lige meget om de skal stå i hjemmet eller skal benyttes i et stort messecenter, har designet en afgørende betydning for både syns- og lydudtrykket:

”Det er forkert at tro, at design blot er en måde at pakke et produkt ind på. Så simpelt er det ikke. Vi opfatter design, som produktets evne til at fungere i den virkelige verden”, fortæller SA på sin hjemmeside.

Opsøg den ultimative lyd
Det er ikke tilstrækkeligt blot at læse i magasiner, der beskæftiger sig med lyd og lydgengivelse, at System Audio designer og sælger de bedste højttalere. Det er ikke nok at vide, at SA højttalerne er og har været prisvindende gennem mange år.

Gode højttalere skal både høres og ses. Her kan du læse mere om, hvor du kan komme til at opleve de fantastiske højttalere og få den viden, du skal bruge til at vælge dine næste højttalere.