Har du brug for et job under studiet? Og brænder du for musik, ungdomskultur og formidling? Så er det måske lige dig museet RAGNAROCK står og mangler! 

RAGNAROCK søger nemlig studerende til undervisning, rundvisninger og formidlingsaktiviteter.

Som formidler på Ragnarock bliver du del af et team af engagerede studerende fra forskellige uddannelser.

Du får en grundig introduktion til museet og oplæring i undervisningsforløb og rundvisninger samt løbende sparring og supervision på din formidlingspraksis.

Med jobbet får du praktisk erfaring med et varieret udbud af formidlingsaktiviteter samt mulighed for at udvikle din formidling til forskellige målgrupper.

Lyder det som noget for dig eller en du kender? Find hele stillingsopslaget her.

Ansøgningsfristen er den 10. juni.