Skal familien hygge med at besøge et smukt julemarked, så er der gode muligheder forude.

Svenstrup Gods afholder julemarked i denne weekend og igen den 9 og 10 december fra kl. 10 til 16. Her kan I opleve Julemanden, børnehjørnet med naturens julepynt og bliver I sultne, så kan der købes lune æbleskriver eller en nysmurt sandwich.

Der er spændende juleboder i både Drivhuset og i de gamle stalde. Der er også mulighed for at få en tur i hestevognen og se udstillingen i Hovedbygningens smukke stuer. Afsluttende er der også mulighed for, at gå i ‘fæld selv juletræ – området’ og få julens træ med hjem.

Bettina Ersvær og familien var på besøg i dag. Vi takker for alle de flotte billeder, som du kan se her.

Får du taget et skønt billede eller nys om en julebegivenhed du gerne vil dele, så er du velkommen til at indsende det til Dit Roskilde på redaktion@dit-roskilde.dk.