Torsdag den 2. november var det tid til, at udvalgsformand Torben Jørgensen kunne dele præmier ud til 6 klasser i 6 forskellige skoler. Eleverne har deltaget i to forskellige kampagner – ”Skolestartskampagne” og ”Alle Børn Cykler”.

Skolestartskampagnen vindes ved, at der trækkes lod blandt alle skolerne i Roskilde Kommune, som har deltaget i kampagnen. De heldige klasser, som vandt kr. 1.000,- er:

Gadstrup skole, 0b.
Vor Frue skole, 0a.
Himmelev Skole 0a.

I Alle Børn Cykler kan skolerne vinde en præmie ved at deltage, at være blandt de bedste i kommunen til at cykle flest dage og ved at have cykelhjelm på. De 3 vinderklasser fra Alle Børn Cykler er:

Dåstrup Skole, 2a, som vandt cykelhjelme.
Vor Frue skole, 6 klasse, som vandt cykellygter.
Lynghøjskolen, 7b, som vandt cykelcomputer.

Alle præmier er sponsoreret af Roskilde Kommune og Fri Bike Shop. Læs mere her.