Frellsen chokolade på Industrivej 14 har åbnet sin nye fabriksbutik, og på åbningsdagen blev der uddelt flødeboller og andre godter til de første mange glade kunder.

“Tusind tak til alle jer der kom til åbningen af vores fabriksbutik i dag. Vi må sige, at det langt overgik vores forventninger, og vi vil gerne takke jer for jeres store tålmodighed”, fortæller Peter Frellsen på Facebook.

Når du handler i butikken, kan du se ind i fabrikken, hvor de ansatte har travlt med produktionen af lækkerierne. Fabriksbutikken holder åbent mandag-fredag kl. 10-16.

Foto: ABW