Skal du bruge en formiddag eller eftermiddag på selvforkælelse og lækkerier, så bør du kigge forbi Fru Rose i Algade.

Fru Rose er en butik og café beliggende på Algade i Roskilde. Her kan du komme ind og få en lille bid mad, lidt kaffe og kage, mens du udforsker de spændende produkter som butikken byder på. Her er fyldt med specialiteter, brugskunst og hyggelige loppefund, og selv det meste af møblementet er til salg.

Lige nu oser butikken er jul og hjemmelig hygge, hvor kaffen smager fantastisk og kagerne ser alt for indbydende ud. Der er skønt brugskunst og delikatesser og går du i kælderen, kan du finde tilbud som man ikke kan kimse af. Leder du efter advents eller julekalenderen, så kan de også hjælpe dig med det.

Vil du vide mere, så kan du følge med på deres facebook her, eller du kan selvfølgelig også kigge forbi Algade 37. Bare ikke mandage. Der holder butikken altid en forlænget weekend.

Dit Roskilde’s fotograf var forbi på en blæsende lørdag, og efter et hyggeligt besøg, gik hun med en skøn ‘coffee-to-go’. En herlig kop.

Se bare billederne her.