Vil du på helgenjagt under jorden for hele familien? Så er det nu det sker.

Roskilde Museum har gjort det muligt for jer at opleve en historisk rejse og skriver således på deres facebook: For 500 år siden skete der ting og sager i Roskilde. Der var kirker, der blev smadret og folk begyndte at lave helt om på den måde, de levede på! Har du fx nogensinde prøvet at brænde dig? Sætte fingeren på noget varmt? Så skulle du sikkert have hånden under koldt vand. Men havde du levet for mere end 500 år siden, så havde du altså bedt til en helgen også! Men hvad er en helgen? – og hvad var det egentlig, der skete for 500 år siden?

Alt det kan du få svar op, hvis du kigger Sankt Laurentius! Men der er et lille problem: Du skal selv finde svarene på den lille underjordiske tur.

Dit Roskilde var forbi og mødte Malika, som var kommet helt fra Ringsted, sammen med mor og lillebror. Malika har efterfølgende skrevet til Dit Roskilde: Skt. Laurentinus var et hyggeligt sted og kan kun foreslå folk at kigge forbi. Det er nærmest en hel tidsrejse tilbage i tiden. Fx. i kælderen er der opgaver du skal løse, på en smart måde, så både store og små kan forstå det. Du får en masse viden om helgerne og hvordan man tilbedte dem. Når du har løst opgaverne, så får du også en lille præmie. Bagefter var jeg og min lillebror oppe i tårnet, og det var ret vildt at se hvordan det så ud tilbage i 1500 tallet. Særligt der hvor fangerne sad. Det var ret uhyggeligt.

Vi på redaktionen siger tak til Malika for hendes ord. Her kan I se den lille billedeserie, og skulle I have lyst til at kigge forbi, så er det muligt frem til d. 24 november, I museets åbningstid.

Følg med her og se priser m.m.