Nyt fra menighedsrådet – Af menighedsrådsformand Anne Rosendal.

Menighedsrådet har ikke møde i juli måned, og som på alle andre arbejdspladser holder medarbejderne deres velfortjente ferie. Men kirkens liv ligger ikke stille! Der afvikles de sædvanlige gudstjenester ugen rundt, og mange vælger sommermåneder til at blive gift, ligesom bisættelser og begravelser finder sted både i kirken og i kapellet på Østre Kirkegård. Samtidig er der orgelkoncerterne på torsdage aftener, kirkekaffen efter fromessen om søndagen og diverse tilbud efter refleksionen onsdag.

Og dertil kommer turisterne! Der er altid mange besøgende i Domkirken i skolernes ferier, men i år har det overgået sig selv – mere end 30.000 gæster har besøgt Domkirken i juli måned. Det er altså ikke uden grund, at de medarbejdere, der ikke er på ferie, løber stærkt, rigtig stærkt.

Er du interesseret i at læse mere, så klik dig videre her.