Erhvervslivet vækster i Roskilde Kommune. Fra 2015 til 2016 er der er skabt, hvad der svarer til 1.240 nye private fuldtidsstillinger inden for kommunegrænsen, viser ny analyse fra Center for Vækstanalyse for Vækstforum Sjælland.

– Det er rigtigt godt at se, at erhvervslivet i Roskilde Kommune har rammerne til skabe så mange nye private arbejdspladser. Selvfølgelig er vi hjulpet af en spirende højkonjunktur, men jobvæksten viser også, at kommunen har skabt en profil, der giver iværksættere lyst til at starte virksomhed og vores eksisterende virksomheder lyst til at udvide, udtaler borgmester i Roskilde Kommune, Joy Mogensen (S).

– Det er imponerende, at der er skabt flere end 3.700 nye iværksætter-jobs over de sidste ti år. Jeg er overbevist om, at det ikke mindst skyldes en målrettet indsats fra Erhvervsforum, Vækstfabrikken på Musicon, erhvervsafdelingen på rådhuset samt en række politiske tiltag som øget dialog og kommunikation med virksomhederne, lavere erhvervsskatter og færre gebyrer i forbindelse med byggesager, siger den konservative gruppeformand i Roskilde byråd, Lars Lindskov, der også er formand for Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering i Roskilde Kommune.

– Der er mærkbar fremgang for erhvervsliv og beskæftigelse, men konkurrencen er også hårdere end nogensinde for de lokale virksomheder. Derfor er det afgørende, at vi holder fast i de senere års strategier og indsatser – og til stadighed forbedrer rammerne for de selvstændige. Som tallene viser, er vi nået rigtig lagt de sidste fire år, og det skal fortsættes, fastslår Lars Lindskov.

Læs rapporten her. 

Foto: Roskilde Kommune – Lars Lindskov