Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet Mar 15, 2017 til Mar 22, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Foto Christian Christensen

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-roskilde.dk

Færdselsuheld – Køgevej, Gadstrup – Roskilde

Udsendt som pressemeddelelse tirsdag:

Kl. 0809 tirsdag skete et færdselsuheld på Køgevej mellem en personbil, der blev ført af en 18-årig mand fra Roskilde og en lastbil, der blev ført af en 68-årig mand fra Korsør. Personbilen kørte ad Køgevej mod syd, da bilen trak over i modsatte vognbane, og de biler stødte frontalt sammen. Den 18-årige afgik ved døden som følge af uheldet. De pårørende er underrettet om dødsfaldet. En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge omstændighederne ved uheldet nærmere.

Vejen var som følge af politiets og bilinspektørens undersøgelser samt oprydning spærret indtil kl. ca. 1000.

Færdselsuheld / spirituskørsel – Holbækmotorvejen, Roskilde – Lejre

Kl. 2127 fik politiet via alarm 112 melding om et færdselsuheld på motorvejen i det østgående spor ved Gevninge-afkørslen, idet en varebil var væltet. Politiet kørte til uheldsstedet og traf en spirituspåvirket, 28-årig mand fra Nykøbing Sj., som havde været fører af varebilen. Han havde kørt med høj hastighed i østlig retning, da han formentlig på grund af nedbør mistede herredømmet over varebilen, der væltede og standsede på siden i den ene vognbane på motorvejen. Den 28-årige blev i en tilkaldt ambulance bragt til kontrol på skadestuen i Holbæk, men var sluppet fra uheldet med diverse knubs. På skadestuen udtog en læge en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol i blodet. Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken.

Mistænkeligt forhold – Roskilde.

KL. 1240 kom en gravid kvinde til en adresse på Eget Bo. Kvinden var gravid og med sydlandsk udseende. Kvinden gik rundt i boligen, men med den 86-årige forurettede i hælene. Efter et kort ophold på steder på et par minutter, så gik kvinden igen.Der var ikke stjålet noget fra stedet.

Vold og trusler – Roskilde.

Kl. 1400 blev en 40-årig kvinde fra Roskilde udsat for vold og trusler af to mænd, der ville afkræve hende penge. Politiet fik anmeldelsen en times tid senere, og kl. 1545 anholdt politiet en 33-årig mand fra Korsør og en 40-årig mand fra Roskilde, der begge sigtes for vold og trusler.

Begge fremstilles i grundlovsforhør tirsdag med krav om varetægtsfængsling. Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen i øjeblikket.

Tricktyveri – Horsehøj, Roskilde

Kl. 1334 anmeldte en 91-årig kvinde fra Roskilde, at hun i tidsrummet kl. 1130-1210 havde uventet besøg af en fremmed, gravid kvinde. Hun havde først henvendt sig ved hoveddøren, men var gået om til havedøren, hvor hun bankede på.

Kvinden blev lukket ind, hvorefter hun tilbød den 91-årige massage i nakken. Hun afslog dog at modtage massage, hvorefter kvinden gerne ville på toilettet. Efter ophold på toilettet i nogen tid bankede den 91-årige på døren, hvorefter kvinden skyndsomt forlod både toilettet og boligen.

Efterfølgende kunne den 91-årige konstatere, at der fra toilettet var forsvundet nogle smykker, som hun mistænkte den gravide kvinde for at have stjålet.

Den mistænkte blev beskrevet som: A: Kvinde, Ikke etnisk dansker af udseende, 25-30 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Var gravid i 6-7 mdr.
, havde
håret opsat., Talte: Fremmedsprog, Iført: Kort mørk jakke, Medbragte: Mørk Taske. Den 91-årige oplyste, at hun havde afslået massage, fordi hun bar en guldhalskæde om halsen. Politiet forsøger nu at få identificeret den gravide kvinde.

Røveri mod person – Roskilde.

Kl. 0216 stod en 19-årig mand fra Roskilde ved en pengeautomat på Jernbanegade, hvor han blev antastet af 3-5 unge, der truede med vold, hvis han ikke hævede kontanter til dem, hvorefter de fik udleveret 900 kr. Politiet var i området, og kl. 0335 blev en 17-årig fra Tåstrup anholdt kl. 0350 blev en 30-årig mand fra Frederikssund anholdt

Den 17-årige blev fængslet til den 300317, medens den 30-årige blev løsladt.

Narkopåvirket bilist – Roskilde

Kl. 0023 anholdt politiet en 24-årig mand fra Roskilde, der kørte i bil på Nygade. han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.

Tricktyveri – Ro’s Torv, Roskilde

Kl. 1533 anmeldte en 38-årig kvinde fra Slagelse, at hun kl. 1200-1250 under ophold på en cafe sammen med en veninde havde fået sin taske og nogle indkøbsposer med indhold stjålet. To fremmede mænd henvendte sig og spurgte om vej til noget i Ringsted. Mændene blev mere pågående og ville til sidst sætte hos kvinderne, men blev afvist, hvorefter de forlod stedet – med de stjålne effekter, hvilket anmelderen først opdagede lidt senere. Hun ledte sammen med veninden efter mændene i indkøbscentret, men de var forsvundet. Mændene blev beskrevet som: A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 45-50 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Fedladen, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: tribal-tatovering på venstre arm, Talte: Dansk med accent, Iført: mørkeblå blank pilotjakke, sort trøje mrk. Adidas med orange striber, Mørkeblå baggypants med hvid/blågrøn skrift Karl Kani på højr
e lår,
blå kondisko mrk. Adidas m. hvide striber, Medbragte: mobiltlf.; B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 45-50 år, 195-200 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: skæg om munden, “diamantørering” i ene øre, spids tatovering op af halsen, “guldkæde” om halsen med dollartegn som vedhæng, Talte: Dansk med accent, Iført: grøn pilotjakke, adidastrøje, lyse baggypants med skrift Karl Kani, Medbragte: bæltetaske om maven.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket de to mænd i området. Ring på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Færdselsuheld – Frederiksborgvej, Himmelev, Roskilde

Kl. 0804 fik politiet melding om et færdselsuheld, hvor en bilist var stødt sammen med et hjul fra en lastbil. Det viste sig, at en 36-årig mand fra Ballerup kørte mod nordøst i en lastbil, der var udstyret med dobbelte hjulpar. Pludselig faldt den ene halvdel af hjulparret af og trillede langs lastbilen videre over i den modsatte kørebanehalvdel. En 62-årig kvinde fra Stenløse, der kørte i en personbil i sydlig retning, kunne ikke undgå hjulet, der ramte bilens front. Hun blev efterfølgende tilset af ambulancepersonale, der kunne konstatere, at hun var uskadt. Politiet rekvirerede en bilinspektør til at undersøge lastbilen nærmere, idet den anden halvdel af hjulparret sad løst og endnu ikke var faldet af. Politiet afventer nu bilinspektørens erklæring om de foretagne undersøgelser, før sagen kan afgøres.

Færdselskontroller i Greve og Roskilde kommuner

Færdselspolitiet fik assistance fra ca. 40 politiskoleelever under uddannelse i forbindelse med en planlagt færdselskontrol, der fandt sted i Greve kommune i tidsrummet kl. 0830-1100 og efterfølgende i den nordlige del af Roskilde kommune i tidsrummet kl. 1230-1400. Formålet var kontrol af trafikanter i enhver henseende.

Ved kontrollen i Greve blev der standset ca. 725 trafikanter, som blev noteret for følgende overtrædelser:

Fejl og mangler ved køretøjet: 11 sager

Kørekort ej medbragt: 10 sager

Sele-sager: 9 sager

Førerret ej erhvervet: 2 sager

Narkokørsel: 1 sag

Kørsel i frakendelsestiden: 1 sag

Øvrige overtrædelser: 6 sager

Ved kontrollen i den nordlige del af Roskilde kommune blev der standset ca. 530 trafikanter, der blev noteret for følgende overtrædelser:

Fejl og mangler ved køretøjet: 6 sager

Kørekort ej medbragt:
9 sager

Sele-sager: 2 sager

Kørekort ej erhvervet: 1 sag

Øvrige overtrædelser: 2 sager.

Indbrud i perioden
Gundsølillevej, Ågerup, Roskilde
Holmebakken, Gundsømagle, Roskilde
Kratvænget, Havdrup
Marsvej, Jyllinge
Rabalderstræde, Roskilde
Joensuuvej, Himmelev, Roskilde
Joensuuvej, Roskilde
Lundemarken, Himmelev, Roskilde
Gammel Marbjergvej, Roskilde
Baunevej, Ågerup, Roskilde
Trekroner Forskerpark, Roskilde
Rørholm, Himmelev, Roskilde
Åbakken, Ågerup, Roskilde