Miss Danmark 2016: Fra stille pige til rollemodel

For bare få år siden lå det ikke i kortene, at den 19 årige skønhed Helena Heuser fra Roskilde skulle stille op til skønheds- konkurrencen Miss Denmark 2016. Hvad der heller ikke lå i kortene var, at den danske skønhed skulle vinde førstepladsen og dermed repræsentere Danmark ved den internationale skønhedskonkurrence Miss World i Washington DC i december i år.

Helena Heuser ambassadør for Børns Voksenvenner

Indtil da bruger hun blandt andet tiden på at være ambassadør for Lands- foreningen Børns Voksenvenner for at skabe opmærksomheden på hvilken stor betydning det har for ensomme børn at have en ekstra voksen støtteperson i hverdagen.

At stille op til en af verdens største skønhedskonkurrencer kræver nemlig både mod, selvtillid og selvværd. Karaktertræk, der ikke kendetegnede Helena. Som barn var hun en stille og indadvendt pige, som allerhelst ville være for sig selv. Og da hendes forældre blev skilt føltes tilværelsen rigtig svær for dengang kun 11 årige Helena, som også følte sig ensom.

Billederne er venligst stillet til rådighed af Rasmus Buus Larsen
Billederne er venligst stillet til rådighed af Rasmus Buus Larsen

Beauty with a Purpose

Tingene blev dog vendt på hovedet i løbet af årene, da Helenas ridelærer Helle Hygom blev tilknyttet som en voksenven.

Helle indtog en mentorrolle for Helena, som fik at føle, at der faktisk var brug for hende og succesoplevelserne voksede. Med hjælp fra Helle blev Helena opmærksom på sit eget værd og sine mange styrker. For Helena var forholdet til Helle forandrende.

En smuk ambassadør for Børns Voksenvenner.
En smuk ambassadør for Børns Voksenvenner.