Jordemor Louise Zielinski åbner fødeklinikken Storkereden på Frederiksborgvej 65, 4000 Roskilde. the twins 032_pe

Louise er uddannet Jordemor og har arbejdet på hospitalerne i Hvidovre og Næstved samt i sin egen private praksis i Vemmelev ved Slagelse. Nu er hun så kommet til Roskilde, og hun glæder sig til at kunne gennemføre den første fødsel i Storkereden den 22. august 2015.

På grund af en driftsoverenskomst med Region Sjælland er det stadig skatteborgerne, der betaler for denne ydelse, og den private fødeklinik er også under offentlig kontrol og tilsyn. Desuden lever klinikken op til kravet om maksimum 30 km til nærmeste offentlige sygehus med fødegang – hvilket der jo fortsat er at finde på Roskilde Sygehus.

Louise Zielinski har tidligere startet en fødeklinik i Slagelse og regner med at åbne sin tredje klinik i Holbæk.